Als Vikingemarked

Værdigrundlag

Als vikingemarked d. 15 - 16 Juni, 2024

Målet er at skabe interesse om og formidling af vikingernes levevis.

Det forventes at alle deltagende vikinger er aktivt formidlende.

Vikingemarked skal forstås således at håndværk, krigskunst, fortællere, ryttere med flere fungerer i et markedsliv – alle må hjælpe til med at holde dette historiske formidlingsforum fri for plastik, øldåser, loppemarkedstiltag m.v.

Det vil altid være en løbende diskussion om, hvad der nu er korrekt. Diskussionen om historisk korrekthed lader vi museerne om at afgøre – men vi lægger op til, at vi alle gør vores bedste for at lave den optimale formidlingsscene.

I respekt for vikinger som anstrenger sig for at lave en vikingelejr at bo i afvises moderne plastiktelte og materialer mv. på markedspladsen. Plastiktelte anvises plads udenfor området.

I respekt for håndværkere som anstrenger sig med at lave vikingehåndværk, henstiller vi til at boder som sælger produkter (kræmmerboder) har et kritisk blik på kvaliteten og autenticiteten af varerne i boden.

Der forventes frivillig opbakning fra vikinger i forhold til markedets aktiviteter. Program følger.

Teltplads anvises ved ankomst.
I åbningstiden ses ubemandede telte helst ikke, så hvis nødvendigt hav da en ‘vagtaftale’ i lejren/boden/aktiviteten. Aktiv personlig tilstedeværelse er en vigtig del af formidlingen.

Evaluering – vi modtager gerne kommentarer/ideer/kritik mv.
På vegne af Als Viking – formand Erik Rosenbæk Bollerslev – mail erikbollerslev@gmail.com