for Als Vikingelaug

 

- der er en frivillig forening, der arbejder for at markere Als, Sønderborg, som et historisk område.

Håndværk og historiefortælling er i højsædet, når vikinger mødes, og Als Vikingelaug sætter en ære i formidling af vikingetiden.

På Als Vikingemarked vil du møde alle vikingerne og deres håndværk. Skind, træ, runer, uld, perler, silke, hør, garn, plantefarvning, mad, mjød, musik, buer, sværd, knive, skjolde, heste, krigere.

 

Vel mødt til debut for Als Vikingemarked 2020, 13.-14. juni.

 

Men vand i åen kommer ikke af sig selv - for at få det til at bruse som en flod har Als Vikingelaug brug for din hjælp. Vi mangler…alt. For en god start til at kunne afholde et vikingemarked kræver kræfter – og likviditet. Og Als Vikingelaug vil gerne være med til at sætte nogle gode og positive samarbejder i gang.

 

Hvad er et vikingemarked?

Et vikingemarked består af en hel masse vikinger, som kommer rejsende til byen med deres telte og boder, hvor de viser deres håndværk og sælger deres varer. Der vil være træskærere, uldkoner, smede, perlemagere, syersker, mjødbryggere, madlavningsentusiaster, bueskydningskonkurrencer osv. Markedet vil være på en lukket plads, hvor parkering for publikum er tæt på, og der laves en lille indgang, hvor der skal betales entré. Pladsen for markedet i 2020 er ’Støvlen’, Sønderborg.

Og Als Vikingelaug har en hel masse vikinger, og de har selv deres telte og deres håndværk - men sådan nogle vikinger skal forplejes. Og der skal være frivillige hjælpere som kan stå klar. Og dem der spiller op til dans vil måske ikke gøre det gratis. Og hestene skal have godbidder. Og der skal være toiletpapir og vand i sanitetsvognen. Og der skal være brænde til bålene. Osv.

Hvad har Als Vikingelaug brug for, for at kunne komme godt i gang og afholde vikingemarked den 13.-14. juni 2020?

Als Vikingelaug mangler sponsorer, hjælp, til en succesfuld og tilbagevendende begivenhed i juni måned næste år og de efterfølgende mange år. Du har mulighed for at hjælpe på forskellige måder. Listen herunder er til dig, i vilkårlig rækkefølge. Der er ikke noget der er vigtigere end andet. Så kan du kigge på det, tænke over det, forestille dig det, ringe til næstformand Jesper Tovholder hvis du har spørgsmål, beslutte dig for det, og være med til at give Als Vikingelaug, byen Sønderborg, publikum og vikingerne vand til åen, god vind i sejlene og uforglemmelige oplevelser.

.

Kontakt
Næstformand Jesper Kornbek , tlf. 24811540